Astrups erhvervsliv

Alt hvad du har brug for, inden for kort afstand

Brugs, tank, frisør – hvad mere skal man bruge?

I Astrup er der alt det man har brug for lige ved hånden. Byens brugsuddeler sørger for en veldrevet Dagli’ Brugsen, som foruden et stort udvalg af dagligvarer, også har fastfood, friskbagt bake-off brød, apotekervarer og pakkeshop. I forbindelse med brugsen er der samtidig en tankstation, så dette også kan klares i byen.

Desuden rummer byen både en frisør, et frivilligt værtshus og flere andre virksomheder. Ønsker man et større udbud af butikker, så ligger Astrup perfekt mellem byerne Arden, Terndrup, Hadsund og Skørping – alle fire byer indenfor en radius på 11 km. Har man brug for endnu mere, så kan man nå Hobro på 20 min og både Randers og Aalborg på under 40 min.